Baggrunden for opstarten

Vores søn Mathias blev født med en dobbeltsidet læbe-gumme-ganespalte i januar 2008. Herefter fulgte flere store operationer, hvor det især var vigtigt, at hans arme i en periode blev fikseret, så hans mund, læbe og næse fik tid til at hele.

De nuværende løsninger på sygehusene til fiksering af hans arme var ikke bare besværlige, men også ubehagelige for ham. Han fik røde mærker under armene og han kunne ikke have sit eget tøj på, men var nødsaget til at være iført specielt hospitalstøj. Alt i alt gjorde det ikke hans oplevelser med operationerne bedre.

Dette gav idéen til at skabe en løsning, hvor det er muligt på en nem, sikker og behagelig måde at fiksere barnets arme med mindst mulig ubehag til følge.

 

Om os

FixAid er en familiejet virksomhed beliggende i Birkerød.

FixAid er specialiseret i fremstilling af børnemanchetter til fiksering af børns arme specielt til brug i forbindelse med operationer.

Netop i forbindelse med operationer kan det nemlig være vigtigt, at barnet ikke berører områder på kroppen, som har brug for ro til at hele. Operationer, hvor Fixaids børnemancetter kan være behjælpelige, er eksempelvis:

· Læbe-ganespalte

· Brandsår

· Øjenoperationer

 

Demonstrationsvideo

 

Om produktet

FixAids børnemanchetter er lavet i et børnevenligt design og velcrolukkemekanismen bevirker, at de hurtigt kan tages af og på, når behovet melder sig.

Stoffet er en polyester/bomuld blanding, der er meget slidstærk og vaskevenlig. Børnemanchetterne kan derfor vaskes under de strenge krav til hygiejne og desinficering, der er knyttet til vask af sygehustekstiler. Dokumentation for vasketest fra sygehusvaskeriet, Institutionsvask i Skovlunde kan downloades her:

Vasketest - FixAid

Plastikken benyttet er af typen polypropylen, som er et meget holdbart materiale, der fastholder samme styrke op til 120°C - også i varmt vand/damp. Polypropylen har dertil meget stor kemikalieresistens. Polypropylen betragtes som en af de mest miljøvenlige plasttyper og kan derfor smides ud med det resterende affald.

Manchetterne fås i fire størrelser, og passer børn i alderen fra 0 og op til 4 år. Yderligere ønsker angående størrelser kan specialbestilles.

FixAids børnemanchetter er brugsmodelbeskyttet.

FixAid Børnemanchetter - CVR: 37077216 - Abildlunden 30a, 3460 Birkerød - Tlf: 20 64 85 85 - Mail: tinamus77@hotmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net